Psykoterapeut Marianne Elsig

  • Eksamineret psykoterapeut. Samtaleterapi

Jeg har 4-årig psykoterapeutisk uddannelse. 14 års erfaring med egen praksis i Vejle. Desuden uddannet sygeplejerske og pædagog.

BOOK TID NU

Vejle Psykoterapi arbejder med samtaleterapi, individuel-, par-, familieterapi, sorg/krise – stress.

I mit terapeutiske arbejde ser jeg mennesket med potentialer, der kan støttes og udvikles. Jeg vil støtte dig i at være og trives med dig selv og i de aktuelle relationer, du indgår i.

Du er ansvarlig for dit eget liv, og de valg du træffer.

Gennem samtalerne kan du få støtte til at finde frem til de valg, der er gode for dig.

Ved at gå i psykoterapi får du mulighed for at skabe balance i livet og få fokus på vækst og forandring.

Det er i relationen vi møder os selv, lærer og udvikler os. Ethvert menneske har udviklingspotentialer. Når vi opnår en forståelse og indsigt i os selv, har vi mulighed for at ændre vaner og gamle mønstre. Vi kan opnå friheden til at vælge og tage ansvar for eget liv.
I terapien ser jeg det enkelte menneskes oplevelsesverden og følelsesliv med dets besværligheder som grader af normaludvikling og psykisk sundhed og ikke som mangler og fejludvikling.

At gå i psykoterapi er at tage vare på dig selv, at tage dig selv og dit liv alvorligt. En af de vigtigste investeringer du kan gøre dig.

.

 

Bestil tid: Send en mail
Telefon: 25369240

 

Udtalelser fra nogle af mine klienter:

”Vi er begyndt at snakke mere sammen på en ordentlig måde og vi knuser også hinanden. Men det bedste er nok, at vores søn gerne vil i vuggestue nu og er holdt op med at slå de andre børn.” (Par i terapi)

Han: Vi har aldrig været så hudløst ærlige, som vi er nu, det er en befrielse. Men det er også skræmmende at opdage.
Hun: Ja, vi har heller aldrig kigget hinanden i øjnene som vi gør nu.

Par i terapi

 

”De sidste 14 dage har været gode. Vi har prioriteret hinanden mere end vi plejer, vi har endda været i seng sammen – det var dejligt. Vi har heller ikke så mange konflikter med vores datter længere og pædagogerne i børnehaven siger, at hun er blevet mere glad.” (Par i terapiforløb)

”Jeg har ændret mine handlemønstre. Jeg er stoppet med at skælde ud på min søn, når han har taget stoffer, og jeg havde en god snak med ham om, at jeg var ked af at have skældt så meget ud. Og at jeg bare følte mig afmægtig og bekymrede mig, fordi jeg elsker ham så højt. Han er faktisk begyndt at give mig knus når han siger godnat – det har han ikke gjort før. Det var en lettelse at snakke med ham på den måde.”

Mand i parterapi.

 

Det er simpelthen ”relationswellness” for os, det her. (Kvinde i parterapi)

 

Vi var aldrig nået hertil, hvis ikke vi var kommet her/gået i parterapi.

Mand i parterapi.