Netværksgrupper / samtalegrupper

En lille gruppe, hvor du får mulighed for at dele liv med andre. I gruppen tages det op som er vigtigt for de enkelte gruppedeltagere.

Det kan være en gruppe på 2 max 4 personer.

Temaer kunne være ensomhed, sorg, livskrise, at være skilsmissebarn m.m.

Jeg vil forsøge at matche jer som klienter i forhold til de temaer, du/I sidder med.

I gruppen må hver enkelt som udgangspunkt have den øvelse at bidrage med egne oplevelser og være med til at støtte/være sparringspartner for de andre i gruppen.

Gruppen er en mulighed for i et trygt og tillidsfuldt miljø at skabe nye relationer og møde andre ligesindede, som også ønsker at udvikle sig og komme videre i deres liv.

Du får mulighed for at prøve dig selv af i trygge rammer med anerkendende feedback fra øvrige gruppedeltagere og terapeut.
I netværksgruppen får du mulighed for selvudvikling, da man udvikler sig i gennem de relationer, man indgår i.

Jeg vil som terapeut støtte jer i at give udtryk for det, der rør sig i jer hver især. Jeg vil lægge op til en konstruktiv og udviklende kommunikation mellem jer. I fald det er et ønske i gruppen, vil jeg lægge enkelte øvelser ind, det være gruppevis eller to og to.

Leder af netværksgruppen er psykoterapeut Marianne Elsig.